Drømmer du om at teame op og skabe forandring i en af de mest forurenende industrier i verdenen?

Så er du måske vores nye…

B2B salgskonsulent hos Conscious Warrior!

Sælgeren hos CW er vores gartner. Du planter nye frø og kan få vores banebrydende cirkulære koncept til at vokse sig stort og sundt samtidigt med, at vi får stærkere rødder.

Bliv en del af den grønne omstilling som B2B sælger/ salgskonsulent

Er du en naturlig hunter, der brænder for at lande nye kunder? Kan du håndtere en salgsprocess fra lead til aftale, hvor dit primære ansvar er at opbygge en solid pipeline. Så er du personen, vi leder efter!

Vi har udviklet en ny måde at producere tøj af genanvendte fibre, som både er bæredygtigt og cirkulært. Vi tilbyder vores kunder logobrandet tøj med sjæl og historie i høj kvalitet, som kan anvendes igen og igen med nyt look.

Og vi leder efter en passioneret og engageret kollega til vores lille team.

Er du klar til at være med til at udvide vores kundebase og bidrage til vækst og skabe fantastiske resultater sammen med os? Virksomheder som PFA, Maersk, Cowi, DSV, Deloitte, KPMG og DSB og mange flere kunder bruger allerede vores cirkulære sportstøj.

Virksomheder og organisationer får special-designet tøj til deres medarbejdere eller frivillige, som er en del af en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Du vil derfor kunne tilbyde et produkt, som klart adskiller sig fra markedet. Og dit primære kundefokus er indkøbsansvarlige hos mellemstore og store virksomheder eller foreninger i Danmark.

Om dig

Som en ærlig og dygtig relationsskaber trives du med at kommunikere med mennesker, primært over telefonen og senere til møder. For dig handler godt salg om at forstå kundernes behov og tilpasse løsninger derefter. 

På en typisk arbejdsdag kommer du hele vejen rundt om salgsprocessen. Du vil ringe til leads, passe din pipeline, lukke aftaler og følge kunden videre til onboarding og customer success. Det forventes derfor, at du kan strukturere din egen hverdag, så du bedst opnår dine KPI’er. 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  •  Skabe en forskel ved at hjælpe vores kunder med at blive grønnere og mere bæredygtige, når de køber tøj til medarbejdere eller frivillige.
  • Opsøge leads via LinkedIn, vores marketing kanaler, telefon eller dit netværk samt kvalificere leads fra vores CRM-system og in-bounds.
  • Booke og afholde møder: Etablere kontakt med nye kunder og arbejde med nysalg, opsalg og krydssalg til eksisterende kunder. 
  • Hjælpe vores kunder: med at omstille til en mere bæredygtig og cirkulær fremtid
  • Opnå salgsmål gennem individuelt tilpassede strategier, hvor du har ansvar for at følge op og lukke deals.
  • Opbygning af salgspipeline og holde styr på pipeline i vores CRM system, som du vedligeholder med noter, aftaler og relevant information.


Din personlige profil

  •  Du er en opsøgende sælger med ’hunter’-gen, der ikke lader afslag påvirke dit drive.
  • Du er udadvendt, samarbejdsvillig og trives godt i et lille team med stort personligt ansvar.
  • Du er proaktiv og kan håndtere mange opgaver på samme tid.
  • Du har gode kommunikationsevner i skrift og tale.
  • Du er struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst.

Dine fordele som kandidat (dog ikke et krav)

  • Du har erfaring med opsøgende salg med tydelige resultater.
  • Du brænder for at gøre en forskel for planeten.
  • Du har en aktiv LinkedIn-profil og kan inddrage dit netværk i dit opsøgende arbejde.
  • Du er vant til at afholde kundemøder og videomøder.
  • Du har erfaring med tekstil-produkter.
  • Du har erfaring med at arbejde i CRM-systemer.
  • Du forstår indkøbs- og beslutningsprocesser virksomheder og foreninger.


Om Conscious Warrior

Vi er et lille team med et ønske om at forbedre tekstilbranchen. Vi lancerede de første løbetrøjer i 2022 til DHL løbere, og vi har fået så meget succes, at vi gerne vil udvide vores cirkulære løsninger til andre typer af events, hvor virksomheder og foreninger køber tøj til.

Vi sidder i Indre København, hvor du vil skulle arbejdet tæt sammen med resten af teamet.


Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Linh Ma Bessing på tlf. 2681 2787 eller skrive til Linh@fabricaid.dk.

Dét tilbyder vi den rigtige kandidat

  •  Attraktiv grundløn efter kvalifikation
  • Attraktiv provisionsordning
  • Fuldtid eller deltid
  • Central placering i København tæt på metro


Ansøg

Ansøg hvis du er den, vi mangler i vores team. Stillingen ønskes besat hurtigt, så vi holder løbende samtaler. Vi ansætter, når vi finder den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig!